Lov om udstedelse af statspræmieobligationer
Finansministeren bemyndiges til at udstede et
statspræmieobligationslån til et beløb af 100 mill. kr.\n\nObligationerne, der hver lyder på 100 kr., forfalder til betaling med
deres pålydende 10 år efter udstedelsesdagen. Tilbagebetalingen sker uden
fradrag af skat eller afgift til staten.\nObligationerne bærer ingen rente, men deltager i to årlige
præmiebetalinger. Den samlede præmiesum udgør 7 mill. kr. årlig.
Præmiebetalingen foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige
obligationer af lånet.\n
Obligationerne udstedes til ihændehaver og kan
ikke noteres på navn.\n\n
De i lov nr. 145 af 13. april 1938 om
mortifikation af værdipapirer indeholdte regler finder ikke anvendelse på de
i henhold til nærværende lov udstedte præmieobligationer.\n\n
Den i § 49 i lov nr. 146 af 13. april 1938 om
gældsbreve indeholdte bestemmelse vedrørende retten til at kræve fordringen
betalt, uanset at fordringsdokumentet er gået tabt, finder ikke anvendelse på
de i henhold til nærværende lov udstedte præmieobligationer og de derpå
faldne præmier.\n\nPræmier, som ikke er krævet udbetalt inden 3 år fra forfaldsdagen,
tilfalder statskassen.\n
Retten til en på en af lånets obligationer
fremtidigt faldende præmie eller andel i en sådan må ikke i erhvervsmæssig
øjemed gøres til genstand for særskilt køb, belåning eller lignende
disposition.\n\nOvertrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde.\n
Af de præmier, der tilfalder obligationsejerne,
skal der svares en afgift på l5 pct., beregnet af den del af præmiebeløbet,
der overstiger 200 kr. Afgiften, der fradrages ved udbetaling af præmierne,
tilfalder statskassen.\n\nPræmierne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.\n
De nærmere regler for lånets emission og
administration fastsættes af finansministeren. Denne bemyndiges til at
afholde de med nærværende lovs gennemførelse forbundne udgifter.\n\n
Denne lov træder straks i kraft.\n\n