Regelrod AI

Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald

Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald - Lovtekst

Kilde: Retsinformation.dk

§ 1

Fødsler og dødsfald, der finder sted her i

landet eller om bord i skibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed

derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens

ministerialbøger.\n\n

§ 2

Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets

forældre, for barn uden for ægteskab af moderen.\n\n

Stk. 2

Anmeldelse af dødsfald skal foretages af

afdødes ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans børn over 18 år

eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge.

Stk. 3

Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk.

1-2, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af

tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes eller afdødes

husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold.

Stk. 4

Har fødslen eller dødsfaldet fundet sted om

bord i et skib eller et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets

eller luftfartøjets fører eller hans stedfortræder, såfremt ingen

anmeldelsespligtig efter stk. 1-3 er til stede eller er i stand til at

foretage anmeldelsen.

Stk. 5

Foretages der medicolegalt ligsyn eller

politimæssig undersøgelse i anledning af et dødsfald, skal politiet foretage

anmeldelse af dødsfaldet.

§ 3

Er en anmeldelse ufyldestgørende, kan

ministerialbogsføreren pålægge den anmeldelsespligtige at afgive personlig

forklaring til ham.\n\n

§ 4

Nærmere regler om afgivelse af anmeldelser,

herunder om de attester m.v., der skal følge med anmeldelser, fastsættes af

kirkeministeren.\n\n

§ 5

Den, der overtræder §§ 1 og 2 eller

tilsidesætter pålæg efter § 3, straffes med bøde. På samme måde straffes den,

der afgiver urigtig anmeldelse eller urigtig forklaring efter § 3.\n\n

Stk. 2

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 4,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. oktober 1968.\n\n

Stk. 2

Samtidig ophæves §§ 9-11 i forordning af 30.

maj 1828 om adskilligt, som i henseende til dåben bliver at iagttage, samt §

10 i lov af 13. april 1851 om ægteskabs indgåelse uden for de anerkendte

trossamfund eller imellem medlemmer af forskellige trossamfund m.v. Endvidere

ophæves § 18 i lov nr. 88 af 15. maj 1903 om valgmenigheder og § 10, stk. 1,

2. punktum, i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961.

§ 7

Loven gælder ikke for de sønderjyske landsdele,

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.\n\n

Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald - Lovtekst | Regelrod.dk | Regelrod