Regelrod AI

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov)

§ 1

Kilde: Retsinformation.dk

Loven har til formål at sikre, at

helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres

muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om

oplysningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige undersøgelser

eller andre kilder.\n\n

Stk. 2

Loven gælder for brug af helbredsoplysninger på

arbejdsmarkedet. Loven finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden

særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat

regler om brug af helbredsoplysninger.

Stk. 3

Ved anmodning om og ved indhentning af

helbredsoplysninger forstås i denne lov tillige foretagelse af undersøgelser,

i det omfang disse er nødvendige for at tilvejebringe de pågældende

helbredsoplysninger.

Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredslov) - § 1 (Lovtekst) | Regelrod.dk | Regelrod