Som enlig forsørger anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere anses en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger.

Der kan maksimalt udbetales ét tilskud efter §§ 1-3 pr. barn, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Når forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, modtager forskellige ydelser efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik og dermed er omfattet af henholdsvis § 2, nr. 3, og § 3, har forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn efter § 2.

Når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, har fået ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, har denne af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Tilsvarende gælder en forælder i et forældrepar, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.