Regelrod AI

Dækbekendtgørelsen

Dækbekendtgørelsen - Kapitel 2

Kilde: Retsinformation.dk

Kapitel 2 fastlægger betingelserne for indsamling af dæk og kravene til ansøgning om tilskud. Det omfatter reglerne i § 16, § 17 og § 18, der sikrer en struktureret proces for håndtering af tilskud.

Betingelser for indsamling og for ansøgning om tilskud: § 16

Indsamling af dæk skal foretages miljømæssig forsvarligt.

Stk. 2

Der udbetales tilskud til dæk, der er indsamlet i Danmark. Ydelsen af tilskud er betinget af, at betingelserne i § 22 er opfyldt, og

Stk. 3

De i stk. 2, nr. 1-3 nævnte betingelser skal være opfyldt ved indsamling af dæk til regummiering, som er fritaget fra gebyr, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.

§ 17.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal ske til Dækbranchens Miljøfond.

Stk. 2

Ansøgning om udbetaling af tilskud til indsamling af dæk skal ske i henhold til § 18. Ved ansøgning skal følgende oplyses:

Stk. 3

Den i stk. 2, nr. 2, angivne dokumentation skal omfatte en opgørelse fra en oparbejdningsvirksomhed, over de fra en indsamlingsvirksomhed modtagne mængder af dæk angivet i kilo, og tidspunktet for leveringen af disse til virksomheden. Dokumentationen skal være underskrevet af oparbejdningsvirksomhedens ansvarlige ledelse og være forsynet med en påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor om de afgivne oplysningers rigtighed.

Stk. 4

Den i stk. 2, nr. 2, nævnte opgørelse kan udelades, såfremt de indsamlede dæk er leveret til en anerkendt oparbejdningsvirksomhed, der sender en månedlig opgørelse til Dækbranchens Miljøfond over de fra indsamlingsvirksomheden modtagne mængder og typer af dæk, jf. § 3, stk. 1, og oprindelsen af disse samt tidspunktet for leveringen af disse til oparbejdningsvirksomheden. Opgørelsen skal være underskrevet af den ansvarlige ledelse hos oparbejdningsvirksomheden og være påtegnet af en statsautoriseret eller registreret revisor, der skal bekræfte rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Stk. 5

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være Dækbranchens Miljøfond i hænde senest 4 uger efter udløbet af den måned, hvor levering til en § 20 anerkendt virksomhed har fundet sted.

Stk. 6

Ansøgninger afvises, hvis de ikke indeholder de i denne bestemmelse omhandlede oplysninger eller dokumentation, jf. stk. 2-4, eller som modtages senere end den i stk. 5 nævnte frist.

§ 18.

Ansøgninger om tilskud til indsamling af dæk, jf. § 17, skal ske digitalt til Dækbranchens Miljøfond ved anvendelse af den digitale løsning, som Dækbranchens Miljøfond stiller til rådighed.

Stk. 2

Ansøgninger afvises, hvis de ikke indgives ved anvendelse af den digitale løsning, jf. stk. 1.

Stk. 3

Dækbranchens Miljøfond kan undlade at afvise en ansøgning om tilskud efter stk. 2, hvis der foreligger helt særlige forhold, som gør, at ansøger ikke forventes at kunne anvende den digitale løsning, jf. stk. 1.

Registrering af indsamlingsvirksomheder: § 19

Virksomheder, der foretager indsamling af kasserede dæk, skal være registreret hos Miljøstyrelsen.

Stk. 2

Anmodning om registrering skal indeholde følgende oplysninger:

Miljøstyrelsens anerkendelse af virksomheder, der oparbejder dæk eller massive gummiringe: § 20

Virksomheder, der oparbejder udtjente dæk eller massive gummiringe, hvortil der ydes tilskud til indsamling efter §§ 16-18, skal være anerkendt af Miljøstyrelsen.

Stk. 2

Miljøstyrelsen anerkender efter anmodning virksomheder, jf. stk. 1. Ved anmodning skal følgende dokumenteres:

Stk. 3

Anmodningen, jf. stk. 2, skal desuden være medsendt dokumentation for, at virksomheden har miljøgodkendelse til at foretage oparbejdning af dæk.

Stk. 4

Miljøstyrelsen afgør, om dokumentationen er tilstrækkelig til, at virksomheden kan anerkendes som oparbejdningsvirksomhed.

Stk. 5

Anerkendelsen er gyldig i 5 år fra anerkendelsesdatoen. Anerkendte virksomheder skal mindst hvert 5. år indsende dokumentation for genanvendelsesgrad til Miljøstyrelsen samt redegøre for, til hvilke formål produkterne fra genanvendelsesprocessen anvendes eller afsættes til.

Stk. 6

De anerkendte virksomheder skal på forlangende indsende fornyet dokumentation for genanvendelsesgraden og afsætning af produkter.

Stk. 7

Såfremt en virksomhed er nyetableret og ikke kan fremvise dokumentation for overholdelse af stk. 2, nr. 2-5, kan Miljøstyrelsen meddele én tidsbegrænset anerkendelse af en varighed på et halvt år efter særlig anmodning og dokumentation. En tidsbegrænset anerkendelse kan under særlige omstændigheder forlænges i én periode på et halvt år. Miljøstyrelsen kan kræve dokumentation for overholdelse af stk. 2, nr. 2-5, når virksomheden har været i drift i en periode.

Ophævelse af Miljøstyrelsens anerkendelse: § 21

Hvis en virksomhed ikke opfylder betingelserne i § 20, kan Miljøstyrelsen ophæve virksomhedens anerkendelse meddelt i henhold hertil.

Stk. 2

Hvis en virksomhed undlader at efterkomme en anmodning fra Miljøstyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 53 b, om at sende dokumentation for, at betingelserne i § 20 fortsat er opfyldt, kan Miljøstyrelsen ophæve virksomhedens anerkendelse meddelt i henhold til § 20.

Tilskudssatser: § 22

Der ydes udelukkende tilskud til indsamling af udtjente dæk, som leveres til oparbejdning på en virksomhed, der er anerkendt efter § 20.

Stk. 2

Det maksimale tilskud udgør 1,43 kr. pr. kg indsamlede dæk omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-6, og 1,98 kr. pr. kg indsamlet dæk omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7-8. Tilskudssatsen gradueres i forhold til graden af genanvendelse, som den enkelte oparbejdningsvirksomhed kan dokumentere i henhold til § 20. Genanvendelsesgraden opgøres i henhold til bilag 3.

Stk. 3

Ændres genanvendelsesgraden og ønskes tilskudssatsen fastsat på ny, skal den anerkendte virksomhed indsende fornyet dokumentation.

§ 23.

Tilskud ydes månedligt af Dækbranchens Miljøfond.

Stk. 2

Der ydes ikke tilskud til erhvervsmæssig indsamling af dæk, der modtages fra udlandet, medmindre det kan godtgøres, at disse er gebyrberigtigede, jf. § 1.

Tilbagebetaling af tilskud: § 24

Tilskud, der er udbetalt, uden at betingelserne i §§ 16-20 er opfyldt, skal tilbagebetales, jf. dog § 25. Beløbet skal tilbagebetales senest 14 dage efter, at Miljøstyrelsen skriftligt har fremsat krav herom.

Stk. 2

Tilbagebetales beløbet ikke rettidigt, jf. stk. 1, skal der betales rente heraf. Forrentningen sker fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle være tilbagebetalt. Beløbet forrentes med 1,3 % i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skulle have været betalt til Miljøstyrelsen, dog mindst 50 kr.

Stk. 3

For tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der ejer, forpagter eller på lignende måde driver virksomheden for egen regning.

§ 25.

Miljøstyrelsen kan bestemme, at § 24 ikke finder anvendelse, når det forhold, der udløser tilbagebetalingspligten, har underordnet betydning.

Dækbekendtgørelsen - Indsamling & Tilskud (Kapitel 2) | Regelrod.dk | Regelrod