Bilskrotbekendtgørelsen
Efter særskilt behandling af udtjente køretøjer, jf. § 14, kan andre materialer og komponenter end de i bilag 1 og 2 nævnte udtages til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse.
Efter særskilt behandling kan udtjente køretøjer, med henblik på udtagning af materialer og komponenter til genbrug, afleveres til:
Enhver virksomhed, der er anmeldepligtig efter reglerne i bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v., og som frembringer de i bilag 1 eller 2 nævnte væsker, materialer og komponenter, skal sikre, at disse håndteres efter forskrifterne i bilag 4.
Restaffaldsfraktionen (karosseri m.v.) skal med henblik på neddeling og størst mulig genanvendelse afleveres til et shredderanlæg, der er godkendt i henhold til § 33 i miljøbeskyttelsesloven, eller til udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarende lovgivning.
Miljøstyrelsen kan meddele tilladelse til, at shredderanlæg, uanset § 14, stk. 4, kan modtage restaffaldsfraktioner, uden at glasruder og plastkomponenter er udtaget, hvis virksomheden har fremlagt dokumentation for, at glas og plast udtages på anlægget eller adskilles i fragmenteringsprocessen på en sådan måde, at det kan genanvendes som materiale.
Den, der er ansvarlig for driften af shredderanlæg, der neddeler restfraktionen, jf. stk. 1, skal ved håndteringen af restfraktionen sikre, at kobber, aluminium og magnesium udsorteres til genanvendelse.