Bekendtgørelse om autorisation til installering, eftersyn, kontrol og reparation af takografer
Installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der er etableret i Danmark, skal have autorisation for at kunne installere, efterse, kontrollere og reparere takografer.
Færdselsstyrelsen udsteder autorisation efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:
En A- eller I-autorisation kan også anvendes til at installere, efterse, kontrollere og reparere takografer omfattet af de tilsvarende regler i AETR.
Autorisation efter § 2, stk. 2, er betinget af, at Færdselsstyrelsen har kontrolleret, at det udstyr, som er nødvendigt for at kunne installere, efterse, kontrollere og reparere takografer forefindes hos installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten.
Installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der ønsker I-autorisation, skal opfylde pkt. 2 i bilag 1 for udstedelse af autorisation.
Installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter, der ønsker A-autorisation, skal opfylde pkt. 1 i bilag 1 for udstedelse af autorisation.
For at få en autorisation efter § 2, stk. 2, skal installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten dokumentere, at der er udformet et kvalitetsledelsessystem, der er tilpasset virksomhedens forretningsområde, og som indeholder:
Stk. 1, nr. 4, gælder ikke virksomheder som kun har en A-autorisation.
Kvalitetsledelsessystemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for de i stk. 1 nævnte betingelser. Dokumentationen kan opbevares elektronisk.
Installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten skal udpege en person, der skal varetage installatørens, værkstedets og køretøjsfabrikantens egenkontrol af det udførte arbejde.
Installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten skal desuden udpege en person, der skal varetage sikring af følgende:
Den eller de personer, der udpeges efter stk. 1-2, skal opfylde kravene i § 6.
Installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten skal endvidere sikre, at de personer, der skal installere, efterse, kontrollere og reparere takografer, opfylder kravene i § 6.
Personer, der skal installere, efterse, kontrollere og reparere takografer, der er omfattet af installatørens, værkstedets eller køretøjsfabrikantens autorisation, skal have gennemgået en relevant uddannelse for den eller de typer af takografer, som virksomheden har autorisation til at installere, efterse, kontrollere og reparere. Den relevante uddannelse skal ske hos et godkendt uddannelsessted.
Personer, der skal installere, efterse, kontrollere og reparere takografer, jf. stk. 1, skal løbende efteruddannes i takt med den tekniske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling på området, dog senest 5 år efter, at den seneste uddannelse eller efteruddannelse er gennemført.
Efter gennemførelse af den relevante uddannelse udstedes der et uddannelsesbevis, som forevises som dokumentation for opfyldelse af kravet om behørig uddannet, jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Uddannelsesstedet attesterer ved udstedelse af uddannelsesbevis, at de personer, der har gennemført uddannelsen, har opnået tilstrækkelig viden og kompetencer i forhold til installering, eftersyn, kontrol og reparation af den eller de pågældende typer af takografer.
Som dokumentation for opfyldelse af kravet i § 2, stk. 2, nr. 5, indhenter Færdselsstyrelsen efter samtykke fra ansøgeren oplysninger fra Kriminalregisteret. Er ansøger et selskab, eller er ejeren af en personligt drevet virksomhed ikke stedlig daglig leder i virksomheden, indhenter Færdselsstyrelsen efter samtykke fra den stedlige, daglige leder tillige oplysninger om denne fra Kriminalregistret.
Ansøgning om autorisation indgives til Færdselsstyrelsen.
Ansøgningen indgives på en særlig ansøgningsblanket og vedlægges dokumentation for, at personalet er behørigt uddannet og samtykke til indhentelse af straffeoplysninger, jf. § 7.
Autorisation meddeles ved et autorisationsbevis med et autorisationsnummer.
Installatøren, værkstedet og køretøjsfabrikanten skal opsætte autorisationsbeviset, så det er synligt for kunderne. Udføres installering, eftersyn, kontrol eller reparation fra en servicebil, skal autorisationsbevis eller en kopi heraf medbringes og fremvises på forlangende.