Paragraf 28 i færdselsloven er central i vurderingen af, hvorvidt en standsning eller parkering er lovlig. Den fastslår, at standsning eller parkering ikke må ske på en måde, der skaber fare eller ulempe for færdslen. Dette er en bred bestemmelse, der giver myndighederne en vis skønsbeføjelse til at vurdere, om en konkret standsning eller parkering er i strid med loven.

Relevansen af denne paragraf i forhold til parkeringsbøder ligger i dens anvendelse som hjemmel for at udstede bøder, når en bil er parkeret på en måde, der kan forstyrre trafikken eller udgøre en sikkerhedsrisiko. Typiske eksempler kan være parkering tæt på vejkryds, foran indkørsler, på cykelstier eller i områder med dårlig oversigt.

For at klage over en parkeringsbøde baseret på denne paragraf, skal man ofte argumentere for, at parkeringen ikke reelt udgjorde en fare eller ulempe for færdslen. Man kan f.eks. påpege, at der var tilstrækkelig plads til andre trafikanter, eller at der ikke var nogen synlig fare forbundet med parkeringen.

Fejl fra myndighedernes side kan forekomme, hvis der er udstedt en bøde uden tilstrækkelig dokumentation for, at parkeringen faktisk skabte fare eller ulempe. For eksempel kan en bøde være uberettiget, hvis der ikke er taget hensyn til lokale forhold, eller hvis der er mangelfuld skiltning, der kunne have vejledt føreren om korrekt parkering. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at fremlægge fotografisk eller anden dokumentation, der understøtter påstanden om, at parkeringen ikke var ulovlig.